
Indlæser
Onsdag d. 27. august 2025 kl. 16:00 til onsdag d. 27. maj 2026 kl. 15:00
Mandag d. 8. september 2025 kl. 16:00
B&U Teatret,
Teatergade 3, kælderen -,
5700 Svendborg
B&U Teatret
Teatergade 3, kælderen -
5700 Svendborg
Om dit hold - hvad kommer der til at ske?
At lande i kroppen og lege verden frem
Velkommen til et teaterforløb, hvor kroppen er udgangspunktet, og fællesskabet er kompasset. Her skal vi øve os i at være til stede. I os selv, i rummet og med hinanden.
Vi starter hver gang med at lande. Lande i kroppen. Mærke fødderne mod gulvet. Åndedrættet i brystet. Stemningen i rummet. Hvad kalder i dag? Hvad bærer vi med os?
Gennem leg, stemme, bevægelse og fantasi åbner vi for den indre verden, som vi alle bærer på – og vi giver det form på scenen. Vi leger med roller, karakterer og historier. Vi skaber sammen, lytter til hinanden og støtter hinandens udtryk.
En særlig del af forløbet er vores deltagelse i optoget De levende og de døde – en kollektiv sansefest, hvor grænserne mellem det hverdagslige og det forunderlige opløses. Her træder vi ind i en gammel karnevalstradition, hvor det mystiske og det poetiske får plads, og hvor verden vendes på hovedet for en stund. Det er en anledning til at iklæde sig nye lag, at undersøge det skjulte og det skæve.
Vi deltager i B&U’s teatercollager den 29/11-25 og 30/5-26, hvor alle hold optræder for hinanden og familier inviteres til at komme som publikum. Derudover er vi med når “Paraden for de Levende og de Døde” går gennem Svendborg den 24/10-25.
Om din underviser Oline Brønd:
Oline er en erfaren kulturleder og performancekunstner med en baggrund i filosofi. Med en passion for at skabe nærværende og transformative oplevelser har Oline blandt andet arbejdet med performancegruppen Sisters Hope, hvor hun har været med til at udvikle sanselige og poetiske universer. Hun har erfaring som instruktør og leder af kreative projekter, herunder store performancearrangementer og samarbejder med forskellige kunstneriske og kulturelle organisationer. Hendes arbejde omfatter udvikling af ceremonier og kulturelle begivenheder, hvor hun integrerer elementer af poesi, leg og fællesskab.
Som underviser...
...er det min vigtigste opgave at skabe et rum, hvor vi tør være os selv – og mere end det. Et rum, hvor vi trygt kan lege med udtryk, slippe fantasien fri og træne vores evne til at lytte og samarbejde. For mig handler det om hvordan vi hver især kan finde hjem i vores egen krop, lære at udtrykke os med autenticitet og styrke vores fællesskab gennem lydhørhed, spejling, omsorg og støtte.Jeg tror på nærvær og åbenhed som grundsten i teatrets verden – og på glæden ved at skabe noget større sammen.
Jeg bor på Langeland med min familie og har arbejdet i mange år som performer i Sisters Hope. Jeg har instrueret og produceret større forestillinger og underviser i kunst på efterskole. Jeg er også stifter af Kvindflok i Svendborg, hvor jeg skaber rum for fællesskab, kreativitet og fordybelse.
Praktisk
For at have det godt undervejs, er det rart at medbringe en vandflaske og et lille stykke frugt eller snack til pausen.
Onsdage kl. 16-18
Start onsdag den 27/8 2025
Slut onsdag den 27/5 2026
Der oprettes en venteliste i tilfælde af, at alle pladser er optaget. Hvis du havner på den, får du hurtigt besked, hvis der bliver plads, og du skal da hurtigt acceptere, om at du vil deltage.
HUSK, at det er deltagerens navn, der skal angives ved tilmeldingen.
B&U Teatret har fornøjelsen at præsentere dig for en forening fuld af glæde, varme og entusiasme. På B&U Teatret er alle teaterbørn og -unge med til at udvikle foreningen, skridte scenen af og forme indholdet. I vores verden dyrkes teatret med kærlighed, omsorg, ros og udvikling af gode venskaber. Samtidig prioriterer vi teater som fag højt, og har kvalificerede undervisere på alle niveauer.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto
B&U Teatret i Svendborg
Tlf: +45 30138264
bu@buteatret.dk
B&U Teatret i Svendborg
Tlf: +45 30138264
bu@buteatret.dk