Dans med i B&U Teatrets næste store forestilling.
Sofie Christiansen fra sART Danseteater udvikler sammen med dette hold 2 koreografiske (danse)scener til B&U Teatret’s True Crime - opsætning, der spiller på Svendborg Teater i påsken 2026
Som danser i denne gruppe, bliver du en del af den store forestilling og holdet omkring.
Sofie er sej, hun har sit eget danseteater og har iscenesat mange danseforestillinger. Sidste år skabte sofie - sammen med profesionelle og unge dansere den smukke forestilling "ERDUstumELLERHVAD?"
I mødes mandage kl 17- 18.30 fra mandag den 12. januar 2026 frem til påske -plus fredag den 13. marts kl 15-19.
Du skal også deltage i prøver den 29., 30., 31. marts og 1. april. Forestillingen spiller 3. april - 7. april. Alle datoer er vigtige.
Det bliver en intens periode med masser af sjov, fællesskab og dans.
Du skal være + 10 år - lidt øvet, måske mere øvet eller virkelig god. Dine forudsætninger for dansen kan komme fra klassisk dans, akrobatik, kampsport, teater eller andet.
Prisen for at deltage på holdet er 1500. Som forældre på holdet må du i øvrigt påregne at hjælpe med fx: kostumer, sminke, billetsalg...
True Crime - En iscenesættelse af indbruddet i B&U Teater
Baggrund for forestillingen
I julen 2022 blev B&U Teatret og Borgerforeningen i Svendborg udsat for indbrud. Efter anmeldelse af hændelsen og en omfattende efterforskning blev tyven fundet og dømt. Processen og det indsigtsfulde indblik i vores omhyggelige retsvæsen har været inspirerende for teatrets beslutning om at lave en "True Crime"-forestilling.
Begivenheden har ansporet os til at forlade en tradition: B&U Teatret har i mange år lavet store eventyr-produktioner.