True Crime - DANS

Dans med i B&U Teatrets næste store forestilling.

Sofie Christiansen fra sART Danseteater  udvikler sammen med dette hold 2 koreografiske (danse)scener til  B&U Teatret’s True Crime - opsætning, der spiller på Svendborg Teater i påsken 2026

Som danser i denne gruppe, bliver du en del af den store forestilling og holdet omkring.

Sofie er sej, hun har sit eget danseteater og har iscenesat mange danseforestillinger. Sidste år skabte sofie - sammen med profesionelle og unge dansere den smukke forestilling "ERDUstumELLERHVAD?"

I mødes mandage kl 17- 18.30 fra mandag den 12. januar 2026 frem til påske -plus fredag den 13. marts kl 15-19.

Du skal også deltage i prøver den 29., 30., 31. marts og 1. april. Forestillingen spiller 3. april - 7. april. Alle datoer er vigtige.

Det bliver en intens periode med masser af sjov, fællesskab og dans.

Du skal være + 10 år - lidt øvet, måske mere øvet eller virkelig god. Dine forudsætninger for dansen kan komme fra klassisk dans, akrobatik, kampsport, teater eller andet.

Prisen for at deltage på holdet er 1500. Som forældre på holdet må du i øvrigt påregne at hjælpe med fx: kostumer, sminke, billetsalg...

True Crime - En iscenesættelse af indbruddet i B&U Teater

Baggrund for forestillingen
I julen 2022 blev B&U Teatret og Borgerforeningen i Svendborg udsat for indbrud. Efter anmeldelse af hændelsen og en omfattende efterforskning blev tyven fundet og dømt. Processen og det indsigtsfulde indblik i vores omhyggelige retsvæsen har været inspirerende for teatrets beslutning om at lave en "True Crime"-forestilling. 

Begivenheden har ansporet os til at forlade en tradition: B&U Teatret har i mange år lavet store eventyr-produktioner. 

Information om arrangementet

Dato og tid Mandag d. 12. januar 2026 kl. 17:00 til tirsdag d. 7. april 2026 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist Mandag d. 12. januar 2026 kl. 09:00

Sted B&U Teatret
Teatergade 3, kælderen -
5700 Svendborg

Arrangør

B&U Teatret i Svendborg
Tlf. +45 30138264
bu@buteatret.dk

Hop til start tilmelding